people have
enjoyed our website

2171 people have
donated to the project










COPENHAGEN SUBORBITALS SUPPORT
Støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support (CSS) blev stiftet af en gruppe dedikerede fans i November 2010, og har siden udviklet sig til at være en integreret del af projektet. Foreningens målsætning er at skabe et langsigtet økonomisk fundament for Copenhagen Suborbitals. Dette gør vi bl.a. ved løbende at hverve støttemedlemmer, og afholde forskellige indtægtsgivende aktiviteter.

Tidligere var støtteforeningen kendt under navnet "Raketvenner", men i takt med at Copenhagen Suborbitals har fået international bevågenhed har vi ændret retning. Tidligere betegnede vi vores støtter som medlemmer af CSS, men for at gøre det lettere at forstå for alle, kan man, når man støtter projektet, nu kalde sig for Copenhagen Suborbitals Supporter.

For at blive Copenhagen Suborbitals Supporter skal du tegne et månedligt støttemedlemsskab. Et fuldt medlemskab (Bronze) koster minimum kr 100 / US$20 pr. måned. Som fuldt medlem har du gratis adgang til alle foreningens arrangementer, herunder motortests, launchevents og lign. Du vil også få tilsendt en Copenhagen Suborbitals keyhanger, samt personligt medlemskort.

Såfremt du ønsker det, har du selvfølgelig mulighed for at støtte projektet endnu mere pr. måned, og dermed stolt kunne prale af dit engagement. Dit navn vil også fremgå af en særlig liste på vores website. Ud over ekstra credit, og vores dybeste respekt, får du naturligvis de samme rettigheder som et fuldt medlemsskab.

Hvis du gerne vil støtte projektet, men synes at 100kr / 20USD er meget at afsætte hver måned, kan du vælge at blive enten Iron (kr 25 / US$ 5) eller Aluminium (kr 50 / US$ 10) supporter.





Foreningen tegnes af en bestyrelse der pt. består af:

  • Jørgen Jakobsen, Vejle - Formand
  • Jan E. Sørensen, Stevns - Kasserer
  • Max Kim Tobiasen, København - Næstformand
  • Mads Wilson, Ballerup - Medlemsadministrator
  • Martin Trolle, København
  • Peter Mærsk Møller, København
  • Mads Westergaard, København - Suppleant
  • Jens Woeste, Frankfurt - Revisor


Bestyrelsen kan kontaktes ved at skrive til formand@raketvenner.dk For spørgsmål vedr. medlemskab og kontingent skriv venligst til kontingent@raketvenner.dk

Du kan downloade foreningens vedtægter her